Medlemsbrev oktober 2005
Indbetaling af kontingent
Så er det igen tid at indbetale kontingent til kunstforeningen. Bestyrelsen håber på en fornyelse af medlemskabet også for den nye sæson 2005/2006. - gerne indbetalt inden den 5. november - Kontingentet er uændret:
- 240 kr. for personlige medlemmer (a)
- 120 kr. for børn og skoleklasser (u)
- 1300 kr. for virksomheder med særlig service (v)
Dit kontingent fremgår af vedlagte girokort til konto 5553644, hvor kassereren gerne ser kontingentet indbetalt så vidt mulig.
Lodtrækning.
Blandt kontingenter indbetalt senest 5. november trækkes lod om et tryk af Jens Peter Helge Hansen, Rødt Firben, som passer godt til den tidligere medlemsgave ,Gult firben.
Medlemsgaven 2005.
Jens Kantsø, som er kendt og elsket af mange i vort område har direkte til foreningens medlemmer udført årets medlemsgave, der er er udført i 7 farver som heliotryk, moderne litografi, i offset i højformat på et stykke papir på 49x39 cm.
Gaven kan afhentes lørdag den 15. oktober kl. 10-18 på Fæstningen i Korsør i forbindelse udstillingen med Jens Kantsøs billeder i Store Magasin på fæstningsarealet den 11.-23.10, når kontingent for 2005/06 er betalt. Jens Kantsø vil være tilstede på udstillingen i hele udstillingsperioden.
- Hvis du er forhindret kan afhentning ske i Kongegaarden efter dette tidspunkt og i den normale åbningstid kl. 10-16 - onsdag kl. 10-20.
Virksomhedsmedlemmer vil senere modtage litografiet i ramme.
Medlemmer udenfor Korsør Kommune vil få gaven tilsendt, senere på sæsonen, hvis den ikke er afhentet.
Generalforsamlingen.
Referat fra den netop afholdte generalforsamling er vedlagt sammen med regnskab og beretning.
Besked og medlemsbreve via e-mail ?
Vil du være med på hurtige beskeder vi e-mail hører vi gerne fra dig. Du kan notere din e-mail adresse på girokuponen eller aflevere den i Kongegaarden. Eller sende en e-mail til formanden fmik@korsoerkunst.dk - så vil du komme på mailinglisten.
Kunstkøbscirkler
er en god og spændende måde at købe kunst på. Der mangler endnu nogle interesserede medlemmer for at få startet en ny cirkel. Nærmere information kan ses på hjemmesiden eller fås i Kongegaarden eller ved kontakt til bestyrelsen.
Grafik m.v. som gave
Endnu en gang gøres opmærksom de mange muligheder for køb af god kunst såvel fra Kongegaardens mange forskellige ting i receptionen som fra selve udstillingerne.
Et medlemskab er også en god gave.
Kongegaarden i det kommende år.
Udstillingen til november er fastlagt som omtalt nedenfor.
Programmet er ikke endnu endeligt aftalt for 2006; foreløbig regner vi med Sommerudstilling X, samt forhåbentlig fra Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger en udstilling med Tom Krøjers farverige grafik og Otte fra PRO med Gunnar Saietz, Claus Bojesen, Bente Christensen-Ernst, Annette Juel, Hans Kjær, Nes Lerpa, Preben Franck Stelvig og Poul Lillesøe.
John Olsen - grafik
November udstillingen, vi håber at kunne få kunstneren tilstede - nærmere i Korsør Posten eller forhør i Kongegaarden tlf. 5837 7890 -
Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig efter generalforsamlingen. Med venlig hilsen for bestyrelsen.
Finn Mikkelsen, formand.